Digitalt udgivet materiale læst på tablet

Overholder din virksomheds
webindhold tilgængeligheds-lovgivningen?

I juni 2025 bliver private virksomheder i EU forpligtet til at overholde tilgængelighedsreglerne for webindhold. Disse regler er baseret på de internationale Web Content Accessibility Guidelines (WCAG),  som viser, hvordan  webindhold bliver tilgængeligt for personer med funktionsnedsættelser. 

87 millioner EU borgere med funktionsvanskeligheder

Er din virksomheds webindhold tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser? Hvis ikke skal du se at få kigget det igennem. For lige om lidt træder loven om tilgængeligt webindhold i kraft.

Ifølge officielle EU kilder slås 87 millioner EU borgere med funktionsvanskeligheder, som gør det svært for dem at tilgå og anvende f.eks. webindhold. Vi taler f.eks. om mennesker med synsproblemer, dårlig eller ingen hørelse, ordblindhed, en kognitiv lidelse, som gør det svært for personen at koncentrere sig om lange tekststykker eller andre motoriske eller sensoriske udfordringer.

EU har derfor vedtaget en række regler på baggrund af de internationale guidelines for webtilgængelighed, Web Content Access Guidelines. I daglig tale WCAG.

Vil gælde mange virksomheder

På baggrund af disse guidelines har EU vedtaget European Accessibility Act (EAA), som siden 2020 har pålagt offentlige organisationer at overholde tilgængelighedsreglerne. I juni 2025 bliver reglerne udvidet til også at gælde private virksomheder med over 10 medarbejdere og en omsætning på over EUR 2 mio. (lidt under DKK 15 mio.)

Reglerne omfatter en lang række produkter og services. Som f.eks. bank- og forsikringsprodukter og tjenester, detailhandel, e-handel, telekommunikation og medier etc. Særligt virksomheder der rækker ud mod mange private brugere skal have orden i tilgængeligheden. Men BtB virksomheder slipper heller ikke nødvendigvis.

Men det er ikke så underligt.

For de offentlige virksomheder har haft siden 2020 til at gøre deres webindhold tilgængeligt. Og det er langtfra lykkedes fuldstændig. University of Utah tjekker f.eks. hvert år tilgængeligheden på en million websites verden over. Og resultatet er nedslående. 95,9% af de undersøgte websites havde i 2024 tilgængelighedsfejl. Dette tal er næsten statisk og har kun rykket sig få procent, siden reglerne blev indført.

Manglende alt teks, manglende kontrast, for små fonte

Og selvom europæiske mikrovirksomheder (0-10 medarbejdere og en omsætning under DKK 15 mio.) er undtaget fra loven, så kommer de alligevel til at gribe ind i de fleste virksomheders hverdag virksomheders hverdag.

For tilgængelighed og inklusion er er en del af ”S’et” i ESG. Og derfor skal alle virksomheder forholde sig til reglerne for ikke på sigt at blive fravalgt af samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere. Vi skal også huske på, at EU-reglerne er minimumsgrænser, og det er op til de enkelte medlemsstater, hvis de ønsker at gøre en del af de frivillige områder i loven tvungne.

EU har ikke taget stilling til, hvordan de enkelte medlemsstater skal straffe organisationer, som overtræder reglerne. Det er op til de respektive regeringer. EU forventer, at de enkelte medlemsstater indfører ”passende og effektive midler” til at sikre, at reglerne bliver overholdt og for at sørge for, at overtrædelser af tilgængelighedsreglerne bliver rettet op.

Hvor hårde vil de Danske myndigheder være?

Vi ved endnu ikke, hvor ”hårdt” de danske myndigheder vil gå til virksomheder, der overtræder reglerne. USA har igennem mange år udskrevet bøder for at overtræde tilgængelighedsreglerne (som også er bygget på WCAG). Den største bøde til dato var på USD 6 mio., som blev givet for, at et website ikke var tilgængeligt for blinde brugere.

Det er derfor en god idé allerede nu at overveje, hvordan din virksomhed bliver klar til at overholde de kommende regler for webtilgængelighed. Også selvom din virksomhed er lille, eller at den ikke falder ind under de områder, hvor loven gælder.  Tilgængelighed og inklusion er ikke kun et lovkrav. Det er også en måde at vise, at din virksomhed tager samfundsansvar og lever op til sine ESG-forpligtelser.